Den styrkede pædagogiske læreplan

Natur, udeliv og science

Leg er lige så vigtigt som rent drikkevand (børnekonventionen).

Hvem er jeg?

I Børnehuset Krogstenshave anser vi legen som værdifuld, fordi der udvikles mange kompetencer når børn leger. Heriblandt; Sociale kompetencer, sproglige færdigheder, nysgerrighed, kreativitet, motorik, forhandling, identitet og dannelse.

Vi er opmærksomme på, hvordan det pædagogiske personale deltager i legen. Vi kan gå foran legen, altså facilitere legen, måske med henblik på at inkludere børn i udsatte positioner. Vi kan gå ved siden af, ved fx at følge børnenes initiativer og dermed møde barnet i deres nærmeste udviklingszone, og sidst kan vi gå bagved og understøtte legen, hvis der er behov. Vi skal altså turde sætte os på gulvet og lege med, men også kunne trække os, hvis børnene kan selv.

Det pædagogiske personale skal, udover at deltage i legen, kunne facilitere den. Dvs. at vi skaber rum for, at legen har optimale forudsætninger. Det gør vi bl.a. ved at skabe små tydelige læringsmiljøer, med ro til at lege, så uforstyrret som det nu kan lade sig gøre i en daginstitution. Vi deler børnegrupperne op og bruge husets rum samt lokalmiljøet. 

Børnefællesskaber er de voksnes ansvar!

I Børnehuset Krogstenshave er det vigtigt, at det enkelte barns ressourcer ses og at alle i fællesskabet ser værdien i, at alle er en del af fællesskabet.

Der foregår leg, dannelse og læring i børnefællesskaberne, og det er det pædagogiske personales ansvar, at skabe de optimale rammer for, at udvikling finder sted.

Barnet har mulighed for at skabe mangfoldige relationer i børnefællesskabet, og i de børnefællesskaber sker en kulturformidling. Den dannelse der udvikles, forankrer sig som værdier og viden i barnets personlighed. Børnefællesskaber er udgangspunkt for trivsel og læring. Gode og sunde fællesskaber skaber glade børn, og glade børn lærer bedst. Det er vores fælles ansvar at sikre læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn. Alle børn skal kunne føle sig inkluderet i fællesskabet, da det har en stor betydning for børns læring, udvikling og deres fælles erfaringer. Det er pædagogens ansvar at stille et læringsmiljø op som barnet kan deltage i. Hver dag inddeles børn og pædagogisk personale i mindre grupper, hvor de enkelte børns kompetencer tilgodeses.

Børn i udsatte positioner kræver voksne som er nysgerrige på barnets intentioner.

I Børnehuset Krogstenshave vil vi gerne skabe optimale forhold for alle børn. Ind i mellem møder vi børn, som har ekstra brug for støtte i deres trivsel, læring, udvikling og dannelse for at kunne indgå i børnefællesskaber.

Praksisfortælling:

Vi spiller Vildkatten og et barn, der er i udsat position pga. sproglige udfordringer, får vist brikken, hører ordet og finder figuren på pladen. Et andet barn med større sproglig kompetence får en gåde for at finde figuren.

Vi tager i Børnehuset Krogstenshave udgangspunkt i mentaliserende samspil og relationer, for på den måde at forebygge og reducere uhensigtsmæssig adfærd og fremme sociale og følelsesmæssige kompetencer. For børn i udsatte positioner er det særlig vigtigt at have en god og tryg tilknytning til en eller flere voksne, da det fremmer barnets udvikling.

Når vi oplever at et barn er i udsat position, afklarer vi barnets udfordring ved fx sprogvurdering, motorisk afklaring, Marte Meo forløb samt at afprøve forskellige tiltag beskrevet i en handleplan. Herefter har vi mulighed for at indlede et samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere, for at sparre med dem og ad den vej nå frem til nye handlinger, som kan støtte barnet i dets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Børnesyn, at forstå børn er kongevejen til al kontakt med børn!

I Børnehuset Krogstenshave ser vi børn som selvstændige og kompetente individer, der har ret til egne følelser og holdninger. Vi har, som pædagogisk personale, et ansvar i at skabe rammerne for et godt børneliv. Det gør vi bedst ved at lytte til børnenes egne perspektiver.

Vi deler dagligt børnene op i små grupper, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udvikling. Vi skal se på barnet, med vores faglighed, men vi husker også at se med barnet, i de sammenhænge barnet færdes i.

Barnets verbale og nonverbale bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde, og barnet skal føle sig set, hørt og forstået, og opleve at det har en demokratisk stemme. Børn skal opleve at der er plads til at kunne udtrykke oplevelser, fortolkninger, holdninger og ønsker. Som barn er det vigtigt at føle sig som en del af et større børnefællesskab, både i hele institutionen og i det enkelte team. 

Med den nye styrkede læreplan skaber vi læringsmiljøer, som muliggør, at vi følger børnenes initiativer og ser dem som medspillere af et ligeværdig samspil igennem dagen.

Dannelse og børneperspektiv, små børn skal høres og tages alvorligt.

I Børnehuset Krogstenshave mener vi at dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så barnet oplever at have indflydelse på deres dag.

Vi forstår dannelse som en læring, som forankrer sig dybt i barnet og som kommer til udtryk i barnets personlighed i form af hensynsfulde og demokratiske mennesker. Dannelse er at skabe det hele menneske, der respekterer andre samt forståelsen for deres behov, hvor de kan få udviklet empati og mentaliserings evne.

Vi forstår børneperspektivet som en demokratisk proces, hvor vi lytter og kigger på børnenes initiativer uanset om barnet er i en vokseninitieret aktivitet, en børneinitieret aktivitet eller en rutinesituation. Børnenes initiativer skal mødes åbent af personalet, så de føler sig hørt og som betydningsfulde deltagere. I vores aktiviteter arbejder vi med pædagogiske bagdøre, så børnene både har mulighed for at trække sig og for at deltage på deres egen måde. Børn kan lære meget ved at observere.

Praksisfortælling:

En vuggestue gruppe har rytmik i alrummet. Én voksen sætter aktiviteten i gang og to andre voksen leger med, for at motivere børnene til deltagelse. Den fjerde voksne er klar til at skabe en pædagogisk bagdør, hvor de børn, der har svært ved at deltage kan finde tryghed. Børnene har medbestemmelse ift. deres egen deltagelse og får en følelse af at blive set og hørt i deres behov. De har ret til at fravælge noget og tilvælge noget andet, der føles meningsfuldt for dem.

Læring, legerig læring og lærerig leg!

I Børnehuset Krogstenshave ser vi læring over hele dagen. Fra barnet træder ind ad døren med sine forældre til de bliver hentet igen.   

Det pædagogiske personale planlægger lærerige forløb for børnene og her inddrager vi løbende alle elementerne fra læreplanen. I de voksenstyrede planlagte aktiviteter bestræber vi os på at følge børnenes initiativer. Vi ved nemlig, at en stram voksenstyring af en aktivitet kan spænde ben for børnenes engagement. I sidste ende kan det betyde at aktivitetens læringspotentiale reduceres en hel del. Vi kigger på børneperspektivet og på børnenes nærmeste udviklingszone, når vi planlægger aktiviteter. Det er vigtigt, at de aktiviteter vi planlægger giver mening for børnene. 

Praksisfortælling:

Der er i vuggestuen igangsat et forløb med fodbade over en rum tid. Første gang aktiviteten bliver tilbudt, er et barn meget tilbageholdende og vil først kun kigge på. Over de næste gange begynder barnet at blive mere og mere nysgerrig på aktiviteten og turde deltage. Til sidst har han mod på at få begge fødder i vandet både med skum og vandcirkulation.

I rutinesituationerne øver vi os konstant i at skabe rutiner og mikroovergange med tydelige rammer, så børnene ved, hvad de skal koncentrere sig om. Der er gentagelser forbundet med rutinerne og dermed en fantastisk mulighed for læring. For at bringe kvalitet ind i rutinerne, er det vigtigt at vi planlægger rutinerne som et læringsmiljø. Læringsmiljøet ser forskelligt ud alt efter hvad vi er i gang med, men fælles for dem er, at vi er bevidste om at læring finder sted i rutinerne, at vi opstiller læringsmål og at vi evaluerer.

Sammenhæng

I Børnehuset Krogstenshave strukturerer og organiserer det pædagogiske personale et SFO- og skoleforberedende forløb ud fra den viden og det kendskab, de har til børnegruppen.

Der er fokus på at skabe sammenhæng mellem børnehaven, SFO og skole hele året, men særligt fra september og frem til maj intensiveres forløbene. I denne periode inddeles de kommende SFO og skolebørn i storgrupper, hvor der er fokus på aktiviteter, som er med til at forberede dem på den kommende overgang. Det arbejdes ex med ”Lydbyen”, der udover at sætte fokus på børns sproglige opmærksomhed og udvikling også bidrager til børnenes nysgerrighed og selvregulering fx ved at vente på tur. Der arbejdes med aktiviteter med fokus på sociale relationer, fællesskab og alsidig personlig udvikling, så som omsorg, mod, følelser, selvregulering og hvordan man er en god ven. Aktiviteterne er en vekselvirkning mellem vokseninitierede og børneinitierede, så også børnenes perspektiver og medbestemmelse inddrages.

Vi har et samarbejde med Risbjerg skole, som er vores distrikt skole. Vi benytter deres Tumlesal og har en besøgsdag på SFOen. Det pædagogiske personale udfylder overgangspapirer og holder de nødvendige samtaler med forældre, SFO- og skolepersonale for at give den bedst mulige overlevering. Fremadrettet vil vi have endnu mere fokus på overgangen fra børnehave til SFO og skole. Vi har planlagt faste ugentlige besøgsdage på Risbjerg SFO, fællestur(e) med SFO personale og børn og besøg af SFO personale i storgrupperne. Målet med dette er at skabe genkendelighed til SFO og skole, så børnene opnår den bedst tænkelige overgang, der passer til netop barnet som individ. Vi vil efterfølgende evaluere tiltagne for at sikre, at vi lærer af de erfaringer vi gør i forhold til at skabe de bedste rammer for overgange for de kommende børn, der skal starte i SFO og skole.

Praksisbeskrivelse hvor hele grundlaget kommer til udtryk: 

Vi er ude på legepladsen. Jonathan, Esben og Gertrud leger i sandkassen (leg). Vinnie den voksne sidder sammen med børnene i sandkassen (pædagogisk læringsmiljø). Jonathan og Esben har hver en spand, som de putter sand i. Gertrud står og kigger (et barn som kunne være i udsat position). Vinnie inviterer Gertrud med. Vinnie opfordrer Gertrud til at gå med hen og finde en spand sammen med hende. De finder en spand hver og går tilbage til Jonathan og Esben (børnefællesskaber). Vinnie opfordrer børnene til at komme mælk i deres dej, derefter mel og så æg. De ælter alle fire deres dej og sådan leger de et stykke tid (alle kan bidrage til legen, børnesyn, pædagogen udvikler på legen, der finder ny læring sted)

Dagen efter på legepladsen leger Gertrud, Balder og Alma i sandkassen, denne gang sammen med en voksen Gitte. Gitte opfordrer børnene til at røre i deres dej og putte noget mel i, for så at lave kager. Gertrud kigger på Gitte og siger ”vi skal også have æg i!” (børneperspektivet, den voksne følger barnets initiativ). Gitte kigger på Gertrud og bekræfter hende i, at selvfølgelig skal der da også æg i. Gitte opfordrer Balder og Alma til at putte æg i dejen. De lader alle sammen som om de slår æg mod kanten og putter æg i.

Samarbejde med forældre:

I Børnehuset Krogstenshave ser vi forældre som vores samarbejdspartnere og vi lægger vægt på at opbygge tillid mellem forældre og personale. 

Familier i Børnehuset Krogstenshave vil opleve at blive inddraget i deres barns trivsel på et tidligt tidspunkt, da det er altafgørende for den videre trivsel for barnet, at indsatsen og samarbejdet starter tidligt.

Vi har i huset uddannet Marte Meo terapeuter og motorikvejledere, hvis fagligheder vi bruger som pædagogisk redskab til børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Ydermere har vi tæt samarbejde med det tværfaglige netværk i Hvidovre kommune som vi, sammen med forældre, har sparring med. Det tværfaglige netværk består af forskellige fagpersoner, herunder psykolog, logopæd, familie rådgiver og sundhedsplejerske.

Det pædagogiske personale vægter den daglige dialog om barnets trivsel med forældrene højt. Forældrene bliver mødt anerkendende med de tanker, følelser og bekymringer de har og en forventning om et ligeværdigt samarbejde omkring barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det er dog altid personalet der har ansvaret for den professionelle tilgang.

Vi ønsker at familierne oplever at vi indbyder til dialog. Dette igennem bestyrelsesmøder, forældremøder, sociale arrangementer og så selvfølgelig i dagligdagen.

Pædagogisk læringsmiljø er til stede hele dagen.

Det pædagogiske personale har hver dag øje for de pædagogiske læringsmiljøer som de og børnene indgår i, hvad end det er vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter eller daglige rutiner. Der bliver løbende evalueret og ændret på læringsmiljøerne så det passer bedst til børnefællesskabet, børnegruppernes sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. I 2024-2026 vil vi have særligt fokus på bestemte læringsmiljøer, hvor vi ud fra en læringsmiljø model vil arbejde mere systematisk med processer, strukturer og børneperspektiver. De første læringsmiljøer vi vil arbejde med, er legepladsen, måltidet og inddeling af børn i mindre grupper.   

I Børnehuset Krogstenshave arbejder vi med børnemiljøet ved, at det pædagogiske personale er nysgerrige på børnenes initiativer, meninger og perspektiver. Alle børn skal have medbestemmelse i den hverdag, der optager en stor del af deres liv.

Det pædagogiske arbejde består i at skabe rammer for et godt børnemiljø, der skaber udvikling og trivsel hos alle børn med afsæt i børnenes perspektiver.

Det fysiske børnemiljø består af legetøj og legemiljøer, der understøtter børnenes egne initiativer, fantasi og legemuligheder. Vi bestræber os på at indrette garderober og toiletter, der opfordrer børnene til at være selvhjulpen. Den fysiske indretning af legemiljøer vurderes løbende efter børnenes brug af disse og ændres med afsæt i børnenes perspektiver. Vi har to store alrum, som er gode til fysisk udfoldelse, samt et sanserum og science/krea rum, som indbyder mere til fordybelse.

Det psykiske børnemiljø bærer præg af mentalisering, gensidig respekt mellem børn og pædagogiske personale, samt anerkendelse af forskellige perspektiver. Det pædagogiske arbejde er meningsgivende, når børn og pædagogisk personale i samspil skaber rammer for hverdagen, og børnene inddrages i hverdagens rutiner og gøremål med henblik på at give dem oplevelser og erfaringer med at være betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Tillid, omsorg og nærvær er nøgleord for det psykiske børnemiljø, og det pædagogiske arbejde består i at skabe rammer, der giver tryghed for det enkelte barn ved, at det pædagogiske personale er tydelige bærere af – og rollemodeller for de gode relationer, både i barn-pædagog relationen, barn-barn relationen og pædagog-pædagog relationen.

Det æstetiske børnemiljø skal være tillokkende og udfordrende samt skabe rammer for forskellige lege og måder at være sammen på hos børnene.

Det æstetiske børnemiljø bærer præg af børnenes egne produktioner samt årstids/højtids inspirerede dekorationer, der skaber nysgerrighed og opfordrer til dialog.

Børnenes perspektiver på børnemiljøet kommer til udtryk gennem dialog og observationer på børnegrupperne. Dette skaber fundament for konstant udvikling og tilpasning til den enkelte børnegruppe. Børnegrupper ændres hele tiden og er altid i udvikling, hvorfor intet børnemiljø er konstant, men altid vil være båret af den enkelte børnegruppe

Vi bestræber os i Børnehuset Krogstenshave på at bruge lokalmiljøet så meget som muligt. Vi har et godt samarbejde med Plejehjemmet Krogstenshave og har et forløb, hvor både børnehave- og vuggestuebørn har mulighed for at komme på besøg hos de ældre og lave forskellige aktiviteter. Derudover har vi større arrangementer med Plejehjemmet, hvor vi afholder mini OL, motionsdag, fastelavn og Lucia. De ældre bliver også inviteret til vores årlige plantedag. I den nærmeste fremtid bliver der, med støtte fra Salling Fondene via Føtex Friheden, bygget en aktivitetsplads mellem Børnehuset og Plejehjemmet, hvor børnene og de ældre kan mødes til mange flere fælles aktiviteter.

Hvidovre bibliotek bliver jævnligt besøgt af både vuggestue- og børnehavebørn og vi benytter os af deres kulturelle tilbud som fx børneteater og film. Tumlesalene på Risbjerg skole har vi stor glæde af og samarbejdet med Risbjerg SFO gør overgangen fra børnehave til SFO nemmere for børnene. Derudover får vi jævnligt besøg af Matmobilen og holder koloni dage for de største børnehavebørn på Quark centeret.

I Børnehuset Krogstenshave planlægger og evaluerer vi det pædagogiske arbejde ved hjælp af en SMITTE-model, så vi bedre kan få øje på betydningen af læringsmiljøernes indflydelse på børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Det pædagogiske personale sparrer og evaluerer dagligt ift. mindre ændringer i hverdagen. En gang om ugen har de forskellige teams stue/pædagogmøder og hver fredag er der tovholder møde, hvor en tovholder fra hvert team mødes.

Ved større tiltag på tværs af hele huset nedsætter vi udvalg, som planlægger, videreformidler og er tovholdere for indsatser. Vi evaluerer vores arbejde på teams-, stue-, udvalgs- og personalemøder og skriver evalueringen ned, så vi kan bruge vores erfaringer til næste gang, der skal planlægges. Hver evaluering giver personalet mulighed for at dykke ned i praksis og ændre på de pædagogiske læringsmiljøer, så de passer bedst til børnegruppen.

I 2022 og 2023 har der været to større fokus emner i huset. I 2022 var der særlig fokus på leg og i 2023 var der særlig fokus på krop, sanser og bevægelse. Det særlige fokus har gjort at personalet er blevet mere opmærksomme på leg og motorik i dagligdagen og hvilken betydning det har for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Ift. leg betyder det, at personalet har fået bedre blik for, hvornår de skal gå forrest i leg og hvornår de skal støtte op om eller trække sig fra en leg. Ift. krop, sanser og bevægelse betyder det bl.a. at personalet har mere øje for at få styrket børnenes primærsanser og grundmotorik både i de planlagte aktiviteter, men også i rutinesituationer som garderoben og måltidet.

I Børnehuset Krogstenshave planlægger og evaluerer vi pædagogisk praksis ved hjælp af en SMITTE-model, så vi bedre kan få øje på betydningen af læringsmiljøernes indflydelse på børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Det pædagogiske personale sparrer og evaluerer dagligt ift. mindre ændringer i hverdagen. En gang om ugen har de forskellige teams stue/pædagogmøder og hver fredag er der tovholder møde, hvor en tovholder fra hvert team mødes.

Ved større tiltag på tværs af hele huset nedsætter vi udvalg, som planlægger, videreformidler og er tovholdere for indsatser. Vi evaluerer vores arbejde på teams-, stue-, udvalgs- og personalemøder og skriver evalueringen ned, så vi kan bruge vores erfaringer til næste gang, der skal planlægges. Hver evaluering giver personalet mulighed for at dykke ned i praksis og ændre på de pædagogiske læringsmiljøer, så de passer bedst til børnegruppen.

Evalueringen af læreplanen for 2021-2023 har vi lavet på et personalemøde og en personalelørdag. Her blev personalet inddelt i grupper, hvor de har haft et pædagogisk grundlag og et læreplanstema, som de hver især er gået i dybden med. Vi benyttede ”Redskab til selvevaluering” ift. det pædagogiske grundlag. Arbejdet bestod i at diskutere de forskellige emner ud fra de spørgsmål der er i selvevalueringen, hvilket har givet anledning til ændringer ift. arbejdet med nogle af grundlagene. De seks læreplans temaer har også fået små justeringer.