1. Børnehuset Krogstenshave
  2. Pædagogik
  3. Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan

Her kan du læse hvordan vi arbejder med den styrket læreplan. Først vil du kunne læse vores bud på arbejdet med læreplanstemaerne, og efter ville du kunne læse om vores bud på grundlaget for vores børnesyn.

Læreplanstemaerne

Luk alle
Åbn alle

 

Alsidig personlig udvikling:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. 

Delmål: At børnene 

 

  • Får selvværd og selvtillid.
  • Er trygge i relationen med den voksne og i fællesskabet.
  • At den voksne er nysgerrig og dermed får skabt et tillidsfuldt miljø.
  • Føler sig set, hørt og forstået.
  • Får deltagelsesmuligheder.

Tiltag: At de voksne

  • Skaber små læringsmiljøer med plads til voksenstyrede og børnestyret leg.
  • Er bevidste om deres definitionsmagt.
  • Skaber børnegrupper som er dynamiske.
  • Er deltagende på en nærværende og nysgerrig måde.
  • Følger børnenes initiativer.
  • Planlægning/ugeplaner.

På rette vej:

  • Vi ser børn som selv tager initiativer og viser gåpåmod
  • Vi ser børn som er deltagende, nysgerrige, modige og motiverede.
  • Vi ser børn som spontant tager lege, rutiner og kultur med fra vuggestue til børnehave.
  • Vi ser børn som har tillid og kommer til de voksne når de har brug for hjælp
  • Vi ser børn som giver udtryk for behov og ønsker

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. 

Delmål: At børnene

  • Oplever tillid og tryghed til at søge fællesskaberne og tage imod hjælp fra voksne
  • Kan vente på tur, samarbejde og øve indflydelse
  • Kan sætte sig i andres sted, vise empati.
  • Kan knytte venskaber

Tiltag: At de voksne

  • Skaber læringsmiljøer med plads til forskelligheder.
  • Er bevidste om at børn knytter venskaber på tværs af køn og hvordan vi italesætter dette. 
  • Skaber grupper som giver mening for børnenes sociale deltagelsesformer
  • Opfordrer børnene til at hjælpe hinanden
  • Bruger fri for mobberi
  • Er rollemodeller
  • Er bevidste om deres rolle i legen.

På rette vej:

  • At børnene har ligeværdige lege sammen
  • At børnene hjælper hinanden og invitere hinanden ind i lege.
  • At børn kan gå til og fra fællesskaber igennem dagen.
  • At børnene acceptere at deres venner har forskellige behov, viser empati.
  • At børnene øver sig i at vente på tur, stå i kø.
  • At børnene kan være en del af en gruppe men også lege selv.

Planlægning, Evaluering og dokumentation:

Vi planlægger og evaluerer vores pædagogik ved hjælp af SMITTE. 

Dokumentation sker løbende i form af tegninger, billeder, praksisbeskrivelser, film, udstillinger og Topi (trivselsvurderingen to gange om året).

1. Det pædagogiske miljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2. det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. 

Delmål: At børnene

  • Kan give udtryk for deres behov og ønsker
  • Kan forstå og følge beskeder der svarer til deres udvikling.
  • Bruger sproget når de skal forhandle i leg, samt løse konflikter.
  • Bruger sproget til at beskrive erfaringer og sætte ord på tanker og ideer. 

Tiltag: At de voksne

  • Benævner børnenes initiativer og er opmærksom på turtagning
  • Sætter ord på vores handlinger over hele dagen, er rollemodeller.
  • Visualisere med piktogrammer
  • Bruger tegn til tale
  • Udvider børnenes ordforråd ved at bruge nye ord.
  • Er nærværende i relationen

På rette vej:

  • At børnene sætter ord på sig selv når de leger.
  • At børnene følger beskeder
  • At børnene siger lyde, peger, viser tegn. Større børn sætter ord på deres behov og giver udtryk for initiativ.
  • At børnene løser konflikter ved at bruge sproget

1: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 

2: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. 

Delmål: At børnene

  • Er selvhjulpne
  • Bruger deres krop aktivt igennem hele dagen og både mærker ro og aktivitet.
  • Bliver udfordret på deres sanser. 

Tiltag: At de voksne

  • Understøtter et læringsmiljø som inspirerer til at være nysgerrig.
  • Går forrest og er bevidste rollemodeller. Dvs. at den voksne deltager, er autentisk, tilstede og nærværende. Men også er bevidste om kunsten "at vente". 
  • Kigger på børneperspektivet.
  • Sørger for at alle børn kan deltage i det omfang det er muligt, og at den voksne gør brug af den pædagogiske bagdør.
  • Bruger lokalmiljøet til bevægelse.
  • Inddrager køkkenet.

På rette vej:

  • At børnene er nysgerrige og tør prøve sig selv af. At de går fra at være observerende til at være deltagende.
  • At børnene bliver selvhjulpne.
  • At børnene selv faciliterer lege de har prøvet med voksne, samt tager legene med hjem.

Natur, udeliv og science

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observere og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 

Delmål: At børnene

  • Opnår et kendskab til årstiderne, herunder tal, datoer, mængder og farver.
  • Får en begyndende forståelse for påklædning. (årsag/virkning)
  • Får en matematisk forståelse når vi tæller, f.eks. ved samling, borddækning osv.
  • Får viden om bæredygtighed, herunder affald, sortering og genbrug. Samt at de bruger naturen hensynsfuldt.
  • Får viden om dyr og planter. Samt behandler disse hensynsfuldt. 
  • Er nysgerrige på emnet og stiller spørgsmål som vi undersøger sammen.
  • Er ude i alt slags vejr.

Tiltag: At de voksne

  • Vi låner bøger på biblioteket om dyr og natur.
  • Bruger lokalmiljøet til at udforske.
  • Følger børnenes initiativer så vi sikre zonen for nærmeste udvikling.
  • Er rolle modeller og tør vise vejen. At vi smager, har fingrene i jorden, dufter osv.
  • Bruger køkkenet som et aktiv.

På rette vej:

  • Når børnene selv byder ind med tal, bogstaver, farver osv.
  • At børnene øver sig på at være selvhjulpne og kigger på vejret og mærker efter.
  • At børnene affaldssortere og ved hvorfor de gør det.
  • At børnene respekterer naturen og er nysgerrige på udelivet.

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuer og aktive deltagere, som stimulere børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. 

Delmål: At børnene

  • Præsenteres for forskelige redskaber og materialer så de får mulighed for at udtrykke sig kreativt og skabe eget produkt.
  • Har fået læst højt af en voksen
  • Har været på biblioteket, på museum, i parken, på skolen. At børnene har brugt lokalmiljøet jævnligt igennem hele året.
  • Udtrykker sig kreativt ved fastelavn, Lucia, optrædener.
  • Har indblik i højtider, både egen og andres. Igennem mad, musik, dans osv.

Tiltag: At de voksne

  • Præsenterer børnene for traditioner og andre kulturer.
  • Laver temaer fra forskellige kulture og lande.
  • Går på biblioteket for inspiration
  • Er rollemodeller. Dvs. undersøgende og nysgerrige.
  • Læser for børnene, dialogisk læsning
  • Inddrager køkkenet.

På rette vej:

  • At børnene viser glæde ved kendt musik og traditioner.
  • Er trygge el nysgerrige ved kreative aktiviteter.
  • Er nysgerrige ved ny og spændende mad.
  • At børnene selv efterspørger materialer til at være kreative.
  • At børnene selv starter teater og rolle lege op.
  • At børnene taler om forskellige kulturer og lande.
  • Kender til lokalmiljøet

Grundlaget

Luk alle
Åbn alle

Leg er lige så vigtigt som rent drikkevand (børnekonventionen).

I Krogstenshave har legen har en værdi i sig selv. Der udvikles mange kompetencer i legen. Heriblandt; Sociale kompetencer, sproglige færdigheder, nysgerrighed, motorik, forhandling, identitet og dannelse. Hvem er jeg!

Børnene er forskellige steder i deres sociale udvikling og kan have brug for noget for at vi differentiere vores tilgang til dem i legen.

I Krogstenshave er vi opmærksomme på hvordan vi tilgår legen. Vi kan gå foran legen, altså facilitere legen, måske med henblik på at inkludere børn i udsatte positioner. Vi kan gå ved siden af, ved f.eks. at følge børnenes initiativer og dermed møde barnet i deres nærmeste udviklingszone, og sidst kan vi gå bagved og understøtte legen hvis der er behov. Vi skal altså turde sætte os på gulvet og lege med, men også kunne trække os hvis børnene kan selv.

De voksne skal også, udover at deltage i legen,  kunne facilitere den. Dvs. at vi skaber rum for at legen har optimale forudsætninger. Det gør vi bl.a. ved at skabe små læringsmiljøer hvor der er ro. Ro til at lege så uforstyrret som det nu kan lade sig gøre i en daginstitution. Vi kan dele børnene op og bruge alle rum i huset, samt lokalmiljøet, men vi kan også skabe små læringsmiljøer på stuen så det bliver tydelig for børnene hvad de kan. Det gør det nemmere at lege når rammerne er tydelige.

Børnefællesskaber er de voksnes ansvar!

I Børnehuset Krogstenshave er det vigtigt, at det enkelte barns ressourcer ses og at alle i fællesskabet ser værdien i at alle er en del af fællesskabet.

Der foregår leg, dannelse og læring i børnefællesskaberne, og det er de voksnes ansvar at skabe de optimale rammer for at udvikling finder sted.

Barnet har mulighed for at skabe mangfoldige relationer i børnefællesskabet, og i de børnefællesskaber sker en kulturformidling. Den dannelse der udvikles, forankrer sig som værdier og viden i barnets personlighed. Børnefællesskaber er udgangspunkt for trivsel og læring. Gode og sunde fællesskaber skaber glade børn, og glade børn lærer bedst. Det er vores fælles ansvar at sikre læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn. Alle børn skal kunne føle sig inkluderet i fællesskabet, da det har en stor betydning for børns læring, udvikling og deres fælles erfaringer. Det er pædagogens ansvar at stille et læringsmiljø op som barnet kan deltage i

Børn i udsatte positioner kræver voksne som er nysgerrige på barnets intentioner.

I børnehuset Krogstenshave vil vi gerne skabe optimale forhold for alle børn. Ind imellem, møder børn hvor vi bliver udfordret på vores redskaber, muligheder og rammer.

Vi vil gerne være opmærksomme på at betegnelsen ”børn i udsatte positioner” ikke er statisk, fordi den så lægger op til en fastfrysning af børnenes ressourcer. Vores læringsmiljøer skal ses som dynamiske. De forandrer sig alt efter hvilke voksne, børn og faciliteter vi præsenterer for dem. For børn i udsatte positioner er det særlig vigtigt at vi er opmærksomme på denne dynamik, hvis barnet ikke trives.

I Krogstenshave tager vi udgangspunkt i positive samspil og relationer, fordi vi på den måde kan forebygge og reducere uhensigtsmæssig adfærd og fremme sociale og følelsesmæssige kompetencer. For børn i udsatte positioner er det særlig vigtigt at have en voksen som barnet har en god tilknytning til fordi det fremmer det gode samarbejde.

Vi arbejder hele tiden på at skabe de mest optimale læringsmiljøer for alle børn. Vi har pt. fem marte meo terapeuter i Krogstenshave. Principperne i Marte meo læner sig godt op ad de positive anvisninger samt nære og tætte relationer vi i forvejen er arbejder med. Vi uddanner os hele tiden så vi kan opstille optimale rammer for børnene. Vi har faglige fyrtårne, motoriske vejledere, sprogansvarlige osv.

Børnesyn, at forstå børn er kongevejen til al kontakt med børn!

I Krogstenshave ser vi børn som selvstændige og kompetente individer og vi har som voksne et ansvar i at skabe rammerne for et godt børneliv. Det gør vi bedst ved, i endnu højere grad, at lytte til børnenes egne perspektiver. Det er helt afgørende for den gode pædagogiske indsats. Vi skal fortsat se på barnet, som en faglig vurdering, men vi huske også at se med barnet, i de sammenhænge barnet færdes. Barnets verbale og nonverbale bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde, og barnet skal føle sig set, hørt og forstået, og opleve at det har en demokratisk stemme. Børn skal opleve at de kan udtrykke oplevelser, fortolkninger, holdninger og ønsker.  

Med den nye styrkede læreplan har vi et ønske om, i højere grad, at skabe et læringsmiljø som muliggøre, at vi følger børnenes initiativer og ser dem som medspillere af et ligeværdig samspil igennem dagen

Dannelse og børneperspektiv, små børn skal høres og tages alvorligt.

I Krogstenshave mener vi at dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så barnet oplever at have indflydelse på deres dag, uanset barnets baggrund, køn, alder og kultur.

Vi forstår dannelse som en læring som forankrer sig dybt i barnet og som kommer til udtryk i barnets personlighed i form af hensynsfulde og demokratiske mennesker. Børneperspektivet er en proces hvor børnene bliver set, hørt og fulgt i deres initiativer, det kræver nysgerrige voksne!

Vi forstår børneperspektivet som en demokratisk proces hvor vi lytter og kigger på børnenes initiativer uanset om barnet er i en voksenplanlagt aktivitet, en børneinitieret aktivitet eller en rutinesituation

Læring, legerig læring og lærerig leg!

I børnehuset Krogstenshave ser vi læring over hele dagen. Fra barnet træder ind ad døren med sine forældre til de bliver hentet igen.   

Vi voksne i Krogstenshave gør meget ud af at planlægge lærerige forløb for børnene, her inddrager vi løbende alle elementerne fra læreplanen. I de voksenstyrede planlagte aktiviteter vil vi, i højere grad, følge børnenes initiativer.  Vi ved nemlig at en stram voksenstyring af en aktivitet kan spænde ben for børnenes engagement. I sidste ende kan det betyde at aktivitetens læringspotentiale reduceres en hel del. Vi kigger på børneperspektivet når vi planlægger aktiviteter. Det er vigtigt at de aktiviteter vi planlægger giver mening for børnene der hvor de er. 

I rutinesituationerne øver vi os konstant i at skabe rutiner og mikroovergange med tydelige rammer så børnene ved hvad de skal koncentrere sig om. Rutinerne er et overset læringsredskab. Der er gentagelser forbundet med rutinerne og dermed en fantastisk mulighed for læring. For at bringe kvalitet ind i rutinerne er det vigtigt at vi planlægger rutinerne som et læringsmiljø. Læringsmiljøet ser forskelligt ud alt efter hvad vi er i gang med, men fælles for dem at vi er bevidste om at læring finder sted i rutinerne, at vi opstiller læringsmål og at vi evaluerer

Sammenhæng

I Krogstenshave arbejder vi med børnenes trivsel igennem hele deres 0-6 årige institutionsliv. Vi arbejder med de små læringsmiljøer og børnefælleskaber som vil kunne ruste børnene til at kunne deltage i et skoleliv senere hen.

Løbende har vi projekter og emner som huset arbejder overordnet med, dog med udgangspunkt i at børnegrupperne er forskellige så man på den måde differentierer i mål og tiltag. Udover det arbejder vi med lydbyen. Lydbyen er et materiale som sætter fokus på børns sproglige udvikling og læring styrke og udbygges indenfor mange områder. Bl.a. ordforråd, sproglig opmærksomhed, lydlig opmærksomhed, dialog og samtale, turtagning, samarbejde samt bogstav og bogstavlydkendskab.

I skolebørnenes sidste tid vil storegruppen være i gruppe for sig selv så man kan intensivere forløbet frem til skole. Hvornår gruppen inddeles i en decideret storegruppe er en pædagogisk vurdering vi foretager på ny hvert år.

Samarbejde med forældre:

I Krogstenshave ser vi forældre som vores samarbejdspartnere. Alle medarbejdere har været på ”sammen om barnet” kursus. Kurset har til formål at styrke samarbejdet og kommunikationen imellem forældre og pædagogisk personale, samt at styrke den tidlige indsats for familier som er i risiko for at blive udsatte.

Familier i Krogstenshave vil opleve at blive inddraget i deres barns trivsel på et tidligt tidspunkt, det er altafgørende for den videre trivsel for barnet at indsatsen og samarbejdet starter tidligt. 

Ydermere har vi tæt samarbejde med det tværfaglige netværk i Hvidovre kommune som vi har sparring med. Det tværfaglige netværk består af forskellige fagpersoner, herunder psykolog, logopæd og motorikvejleder mm.

Vi ønsker at familierne oplever at vi indbyder til dialog. Dette igennem bestyrelsesmøder, forældremøder, sociale arrangementer og så selvfølgelig i dagligdagen

Print